1. Skriv artikler
Under Vidensbase trykker du Ny artikel eller bruger en skabelon. AI'en læser alle aktive artikler, når den skriver et udkast eller svarer i chatten. En artikel, der ikke skal bruges lige nu, kan du deaktivere.
Skriv kort og konkret: frister, priser, hvem der betaler returfragt, og hvad I gør ved en defekt vare.
2. Produktkataloget
Under Produktkatalog henter systemet jeres produkter fra Shopify, så chatten og udkastene kan finde varer, priser og lager. Med en Voyage-nøgle søges der også på betydning (fx "noget til en hvalp med følsom mave"), ellers på ord.
3. Forslag fra AI'en
Retter I AI'ens udkast på samme måde i mindst 3 sager inden for et emne, foreslår den en ny artikel eller en tilføjelse. Forslaget står øverst under Vidensbase – intet ændres, før I trykker Brug forslaget.

4. Lær af jeres historik (valgfrit)
Under Lær af jeres historik kan I slå Brug tidligere svar som eksempler, når AI'en skriver udkast til. Jeres sendte svar gemmes som anonymiserede eksempler – navne, e-mails, adresser, ordre- og trackingnumre fjernes først – og AI'en ser 2–3 lignende sager for tone og fremgangsmåde.